Restauranter
Stjernekokken Claus Henriksen står i spidsen for Anneberg Kulturparks tre restauranter. Få en spiseoplevelse ud over det sædvanlige på den michelin-stjernede restaurant MOTA, spis italiensk inspirerede retter lavet på lokale råvarer på restaurant ERBA eller nyd dagens smørrebrød serveret som delikate snitter på restaurant FRU KLAUSEN.
Kunst, gastronomi og kulturhistorie i Odsherred
Det smukke gamle sindssygehospital danner rammen for gastronomiske og kulturelle oplevelser for både private gæster, uddannelser og virksomheder. Her kan du holde fest, bryllup, møde, konference, større events og inspirationsture - eller blot gå på opdagelse i et par timer.
Overnatning & ophold
Forlæng oplevelsen med en overnatning eller flere, når du besøger Anneberg Kulturpark. Med 31 nyistandsatte enkelt- og dobbeltværelser i smukke kulturhistoriske rammer og med den skønneste natur omkring, er den gamle hospitalsbygning et refugium for krop og sjæl. Nyd en getaway med vinmenu i vores gourmetrestaurant MOTA, overnat i Gæstehuset efter en mødedag eller en fest i en af vores festsale - og få tid til at opleve rundvisninger, smagninger, kunst eller måske en tang-safari?
Konferencer & møder
Hold møde, konference eller uddannelsesdage i Anneberg Kulturpark. Vi kan tilbyde masser af krydderi til en mødedag med oplevelser ud over det sædvanlige. I kan blandt andet booke en tangsafari, en is-smagning, et foredrag om fremtidens mad eller se et bryggeri. I kan også besøge kunstgalleriet, få en rundvisning eller en spiseoplevelse på en af restauranterne - mulighederne er mange.
Michelinuddelingen 2025
“Vi glæder os til at hylde nordisk gastronomi, når Anneberg Kulturpark er værter for stjernernes store aften"
Anneberg Kulturpark
Bryllup & fester
Inviter dine gæster til årets dejligste fest hos os. Du kan fejre fødselsdag, jubilæum, barnedåb eller konfirmation - kun en times kørsel fra København og 30 minutter fra færgen til Århus. Vi har festlokaler i flere størrelser og tilbyder lækre festmenuer med og uden vinmenu - og skal du holde bryllup, så har vi egen kirke.
Kunst & galleri
Kom indenfor i Anneberg Kulturparks smukke hovedbygning, som danner rammerne om Kunstnerfløjen – et hurtigt voksende fællesskab for samtidskunstnere. Her har 25 meget forskellige kunstnere deres værksteder og et smukt galleri med fælles udstillinger. Kunstnernes værker spænder over både maleri, akvarel, broderi, keramik, arkitektur, smykkekunst, forfatterskab, skuespil, skulptur, fotokunst og tekstil.
Gastronomi
Med masser af råvarer i nærområdet, er der i Anneberg Kulturpark et gastro-fællesskab, hvor en række mindre fødevarevirksomheder har deres produktion og forretning. Alle virksomhederne tilbyder fx workshops, inspirationsture, rundvisninger i deres produktion og smagninger. Nogle har fast levering af produkter til stjernerestauranter i hele Danmark og samarbejder med gastro-uddannelser og forskere om fremtidens mad. Besøg bla. Dansk Tang, Isøre Is, Contempehrary og Deeper Roots Brewing.
Museum & kulturhistorie
Nykøbing Sjællands Psykiatriske Museum ligger i hjertet af Anneberg Kulturpark. Udstillingen på museet kan opleves både med og uden rundvisning. Alle rundvisninger starter på museet og fortsætter med en guidet tur blandt de smukke bygninger. Vi har også audiowalks, podcasts og historiske rundvisninger på det gamle sindssygehospital. Se vores tilbud i kalenderen.
Tilmeld nyhedsbrev
Få nyhederne først og hør om Anneberg Kulturparks rundvisninger, markeder, udstillinger og festivaler før alle andre. Når du takker ja, accepterer du også, at vi opbevarer dit navn og din email.
Restauranter · Kunst & galleri · Gastronomi · Museum & omvisninger · Workshops · Konferencer & møder · Bryllup & fester · Kulturhistorie ·